Jegindø var i oldtiden to naboøer, adskilt ved et lavvandet sund. Siden da har en langsom landhævning skabt sundet om til en stribe flade enge eller “Kjar”, ser gør øerne landfaste med hinanden.
Alligevel sker det engang imellem, heldigvis med årtiers mellemrum, at et kraftigt efterårs højvande sender saltvandet ind i Krigelkjær, Bjerregård Dam og Lillefywer. Så er Jegindø for en kort tid igen delt i to.
Den sædvanlige bræmme af “Kjar” mangler helt på øens østligste del, strækningen fra Sandkrogen til Tappen, hvor stejle skrænter veksler med grønne bakker og kant bevoksede skråninger, der går direkte ned til en smal, stenet strand. Her kan man næsten altid finde en lun krog, hvor der er godt at være, også på de feriedage hvor en strid blæst, gør det til en blandet fornøjelse at opholde sig ved stranden på øens vindside. Og er man bare den mindste smule interesseret i geologi, er der nok at kikke på, Her findes bl.a. en så sjælden ler art, at den ikke forekommer andre steder i Danmark.