Banner
Forsiden Æ ø Bøhl
Bøhl

Vis på kort

Gennem en periode på omkring 300 år har Jegindø hørt under Mors hvad angår offentlig administration og retsvæsen m.m.

Samtidig hermed var der en lang årrække hvor bønderne var fæstebønder under Lund gods og dermed forpligtet til hoveriarbejde på Mors. Alt dette var med til at skabe et behov for en færgeoverfart mellem Hesteodde og Bøhløre. I nyere tid hvor øens forbindelse knyttedes vestover, over dæmningen, bortfaldt det økonomiske grundlag for færgeriet, og det blev nedlagt i 1961.

Så fra at være et færgested blev Bøhl efterhånden til et feriested, og den er i dag en charmerende blanding af helårsbeboelse og sommerhuse, Og så har den nok Limfjordens bedste badestrand.